#103: På besøg hos Norlys og teknologidirektør Kristian Hjort-Madsen: "Vi har en enorm iværksættertrang"
I denne episode af Dansk IT‘s podcast besøger vi Kristian Hjort-Madsen, teknologidirektør i Norlys.
Norlys har 4.600 medarbejdere på tværs af landet, er ejet af flere end 800.000 andelshavere og leverer energi, ladestandere, tv, internet, og mobiltelefoni til danskerne.
Kristian Hjort-Madsen er som teknologidirektør i Norlys sat i spidsen for den digitale transformation. Det indebærer blandt andet, at Norlys skal blive en mere datadrevet virksomhed, og at man har ambitioner om at udnytte potentialet i AI.
Samtidig har Norlys vokseværk med opkøbet af Telia, og derfor skal der også fokus at smelte data og digitale platforme sammen.
Kristian Hjort-Madsen har tidligere ledet lignende digitale transformationer i Alm. Brand, PFA og BEC. Nu besøger Dansk IT ham til en samtale om digitale visioner og arbejdet med at strømline processer og digitale kundeoplevelser i Norlys.
Medvirkende:
Kristian Hjort-Madsen, teknologidirektør i Norlys
Vært: Kim Stensdal, chef for kommunikation og viden i Dansk IT