#105: Fremtidens danske sundhedsvæsen kræver nye partnerskaber og masser af digital innovation



Fremtidens hospitaler og behandlingstilbud kommer til at handle om meget mere end behandling med lægemidler. Nogle kalder det for ”beyond the pill” – og det handler grundlæggende om, at der i stigende grad gøres brug af data og digitale teknologier til f.eks. at identificere og diagnosticere patienter hurtigere og mere præcist, til at personalisere behandlinger og til monitorering.

Life science-virksomhederne er en central del af den omstilling, der finder sted i sundhedsvæsenet. Nye samarbejdsmodeller og partnerskaber mellem det offentlige og det private baner vejen for, at vi her i Danmark kan udvikle bedre sundhedstilbud.

I denne podcast diskuterer vi bl.a:
  • Hvordan Danmark kan udnytte digitaliseringen optimalt til at fremtidssikre sundhedsvæsenet og til at løse de kerneudfordringer, der er
  • De nye muligheder, der opstår med udgangspunkt i den digitale udvikling og en øget brug af data
  • Hvordan life science-virksomheder og den offentlige sektor kan optimere samarbejdet om at udvikle et bedre sundhedsvæsen
  • Hvilke udfordringer, man møder, når digitale løsninger i sundhedsvæsenet skal implementeres - og hvad vi kan gøre ved det
  • Hvad det er for en fremtid, vi kigger ind i med det danske sundhedsvæsen

    Medvirkende:
    Tina Juul, ph.d. og Global Director of Digital Health i Novo Nordisk
    Rasmus Thomsen, Strategic Partnership Lead, Roche Danmark
    Troels Andersen, formand for Udvalget for sundheds-it i Dansk IT og Managing Consultant i PA Consulting
    Vært: Kim Stensdal, chef for kommunikation og viden i Dansk IT