Tre it-topledere i front for AI og digital transformation: Her er de store opgaver
Hør podcast med Torben Ruberg, Satair, Signe Horn Rosted, Energinet og Rasmus Brogaard Hede, Dansk Industri, hvor de tre it-topledere deler ud af deres erfaringer med ledelse i en tid, hvor bl.a. brugen af AI accelererer.
Det at drive en digital transformation handler først og fremmest om god ledelse og om at skabe tillid og tryghed. Teknologierne er naturligvis også en vigtig komponent, men uden organisationens opbakning er sandsynligheden for succes ikke ret stor.
Samspillet mellem mennesker og teknologi er helt afgørende i en tid, hvor brugen af kunstig intelligens accelererer, teknologispringene står i kø, og der konstant opstår nye dimensioner af den digitale transformation.
Vi kigger ind i en fremtid, hvor det at “gå på arbejde” og drive en forretning vil være fundamentalt anderledes - fx med fremkomsten af AI agenter. Virksomhederne står over for helt nye muligheder - og det er måden, vi tackler forandringerne på, der afgør udfaldet.
Hvordan sikrer vi, at mennesker og teknologi går hånd i hånd? Og hvordan leder vi organisationer gennem omfattende digitale forandringer, samtidig med at vi bevarer fokus på medarbejdernes trivsel, motivation og udvikling?
De store og svære spørgsmål var temaet for åbningsdebatten til Dansk IT’s netværksdag 2025. Her deltog tre markante it-topprofiler fra dansk erhvervsliv, der til daglig navigerer i krydsfeltet mellem teknologi, mennesker og forretning.
Medvirkende:
Torben Ruberg, CIO, Satair
Signe Horn Rosted, Executive vice president og CTO i Energinet
Rasmus Brogaard Hede, CIO, Dansk Industri
Moderator: Kim Stensdal, chef for kommunikation og viden i Dansk IT